Flere end 7 millioner syriske børn har brug for basal nødhjælp, hvoraf over 2 millioner børn slet ikke går i skole. Mens danske børn pakker skoletaskerne med drømme og forventning, bøjer 8-årige Salah sig over den tørre jord i køkkenhaven og prøver så godt han kan at skaffe mad til sin familie.
“Man er [i Syrien] meget opmærksom på, at man kan miste en hel generation af unge mennesker og børn, som ikke har oplevet andet end krig og krise og aldrig har haft et normalt liv” – June Dahy, Mellemøstekspert
Et levende mareridt
Salahs Salahs far hedder Mohamad. Da deres hjem blev ramt af et missilangreb, vågnede han fra sin dybe søvn op til et levende mareridt.
Familien havde opgivet at tage nattøj på om natten. De vidste aldrig, hvornår de skulle kaste sig ud i mørket, hals over hoved, jaget på flugt af bomber. Hjemmet var ikke længere et fristed – det var en krigszone, hvor en bombe kunne ramme alle tider på døgnet.
Mohamad nåede aldrig ud af huset. Missilet slog ned med et øredøvende brag, og i næste øjeblik lå han under murbrokkerne. Eksplosionen rev livet, som han kendte det, itu og efterlod ham lam i hele underkroppen.
For at brødføde sin familie må Salah hjælpe til i køkkenhaven. Faren har bygget en lav trævogn – blot en plade med hjul – som han skubber sig frem på i haven sammen med sin søn. Med jorden helt tæt på kroppen luger han ukrudt og plejer bønner, majs, tomater og auberginer med Salah, trods smerter og solens ubarmhjertige hede, der gør jorden hård som sten.
Mad er en mangelvare
2,5 millioner af den syriske befolkning, vil være truet af hungersnød.
At hjælpe de allermest udsatte, og dem der er værst ramt af krigens følgevirkninger (som Salah❤️) er afgørende. Årsagen er simpel, den fattigste del af befolkningen er de først, der vil blive ramt af hungersnød.
Fødevareusikkerheden sker lige nu, bandt andet fordi Syrien oplever den værste tørke i 40 år. Hvedehøsten er i år gået ned med hele 40 %, i forhold til 2024. Det betyder, at hvedelagerne allerede nu, er ved at løbe tør.
Regeringen og velgørenhedsorganisationer, som Mission East, kæmper lige nu for at opretholde fødevaresikkerheden. Det gør regeringen blandt andet ved at finde hvedeeksportører på verdensmarkedet. Hvor organisationer, som Mission East, etablerer køkkenhaver hos de mest udsatte familier, så de kan blive selvforsynende i den kritiske periode.
Traditionelt har Syrien haft et ideal om at være selvforsynende, både hvad angår hvede, grøntsager og frugt. Op mod 50 % af den arbejdende befolkning var, indtil et godt stykke inde i krigen – altså efter 2011 – beskæftiget i landbruget. Der er en derfor en stor landbrugsmæssig viden i landet, som det er værd at trække på, hvis man skal få landbruget til at stå, og hvis Syrien igen skal blive selvforsynende.
Mission Easts arbejde spænder fra nødhjælp i krisesituationer til langsigtet udviklingshjælp.
Vi ’går den ekstra mil’ for at nå de mennesker, vi hjælper – hvad enten de befinder sig bag den fjerneste bjergkæde eller tæt på en krigszone. Det betyder også, at vi bliver ved med at hjælpe, når verdens opmærksomhed er flyttet et andet sted hen, så vi kan sikre os, at arbejdet bliver gjort færdigt.
